Hvad indeholder en visuel identitet og hvorfor er det vigtigt at din virksomhed har en? Læs med her, og få svaret. Du får også svaret på, hvad en specialdesignet visuel identitet koster at få lavet hos Finurligheder.

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt med en visuel identitet? 

Et professionelt udtryk skaber tryghed hos dine kunder

Er din virksomheds visuelle identitet gennemtænkt og udarbejdet af en professionel grafisk designer, fremstår både du, virksomheden og dine medarbejdere professionelle overfor kunderne. Den visuelle identitet er et kvalitetsstempel på din virksomhed. Desuden skaber det tryghed hos kunderne, og din virksomhed fremstår troværdig, når det visuelle udtryk stemmer overens med det, kunderne også møder hos dig. 

Hvis din virksomheds visuelle udtryk hverken stemmer overens med det kunderne efterspørger i dag, eller det, din virksomhed er blevet til. Ja, så er det måske blevet tid til at få opjusteret udtrykket.

Få mere ud af din markedsføring

Vi mennesker opfatter først og fremmest visuelt, og en visuelt identitet sikrer, at din målgrupper hurtigere knytter sig til din virksomhed og nemmere kan huske din virksomhed. Du opbygger kontinuerligt genkendelighed hos din målgruppe, når opslagene på sociale medier kan kobles sammen med skiltet ved vejen og de nyhedsmails, du sender ud. Der skal derfor færre eksponeringer til, og du skal bruge færre ressourcer på din markedsføring.

 

Bliv set – og husket

Et sammenhængende og professionelt visuelt udtryk, som taler direkte til din målgruppe sikrer, at de finder dig interessant. Og at de husker din virksomhed, når de vil købe. Uanset om du gerne vil skille dig ud på messen, i lokalavisen eller på de sociale medier. Vi bliver bombarderet med indtryk fra vi vågner til vi går i seng – og skal du have en chance for, at det er din virksomhed kunderne lægger mærke til, så skal der et visuelt udtryk til, som tiltrækker dine kunders opmærksomhed.

En visuel identitet giver din virksomhed et sammenhængende og professionelt udtryk på tværs af online, digitale og fysiske platforme

Bettina sætter sig ind i hvad min virksomhed skal fremstå som. Og så bruger hun elementer fra mig, min måde at arbejde på og min personlighed til at skabe den helt særlige ramme. Det er så skøn en proces at være med til. Alt er nøje udvalgt og planlagt. Og jeg er tryg i hele processen. Bettina er så god til at informerer hvor langt vi er og hvad næste skridt er.

Hvordan får du et visuelt udtryk, der passer til din virksomhed?

Først og fremmest skal vi have et overblik over, hvordan det ser ud i dag, så vi ved, hvad du skal fortsætte med, hvad du skal stoppe med og hvor vi skal justere. Derefter er der nogle strategiske overvejelser i forhold til, hvor din virksomhed er på vej hen, og hvilke kunder du ønsker at tiltrække. 

Når vi har det på plads – og det kan jeg hjælpe dig med – så er tiden kommet til, at jeg giver dig mine anbefalinger til, hvilken retning vi stilmæssigt skal arbejde i. Når vi er blevet enige om stilenretningen i din virksomheds nye visuelle identitet, udarbejder jeg et unikt design til din virksomhed.

En visuel identitet består typisk af:

  • Logo 
  • Farvepalette
  • Typografi (Skrifttyper)
  • Grafiske elementer
  • Definition af billedstil

Alt det samler jeg til dig i en designmanual. En designmanual er et værktøj, som sikrer sammenhæng i din virksomheds visuelle fremtoning, uanset hvem du har til at lave hjemmeside, skiltning, firmatøj og anden branding.

Desuden får du skabeloner til fx. hjemmeside, sociale medier, salgsmaterialer og emballager, så vi sikrer at den visuelle identitet bliver implementeret korrekt og du opnår den ønskede effekt.

Men hvad koster en visuel identitet?

Ligesom med huse, så kommer det an på, hvad dine ønsker og dit behov er, samt hvor stort et hus du vil bygge.

Prisen for at få designet en visuel identitet hos mig starter ved kr. 12.000 + moms. I den pris får du:

✅ Et specialdesignet visuel udtryk, som kun din virksomhed har og matcher det, din virksomhed står for.

✅ En designmanual

✅ De skabeloner du har brug for, for at opbygge et sammenhængende og professionelt visuelt udtryk for din virksomhed.

Skal vi tage en snak om din virksomheds visuelle identitet? Kontakt mig i dag, så lægger vi en plan sammen. 

Med venlig hilsen
Bettina Skindstad Ebert

T: 2537 4002

email: bettina@finurligheder.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *