Finurligheder lavede udsmykning til Blomsterfestival i Tivoli Friheden, som løber af stablen hvert år i juli. Frihedens blomsterfestival er godt besøgt, og de var på udkig efter noget, som ville skille sig ud fra de andre udstillere.

Finurligheder præsenterede en idé for Tivoli Friheden, om at bygge store blomster af genbrugsmaterialer.

Tivoli Friheden var med på idéen – og herunder kan du se processen fra idé til virkelighed.

Idéen

Genbrugspladserne flyder over med ting og sager, og i stedet for at lave et design, som så skal produceres af nye materialer, udviklede jeg en idé:

Lad og bygge store blomster af genbrugsmaterialer!

Jeg præsenterede idéen for Tivoli Friheden sammen med nogle håndtegnede skitser og inspirationsbilleder. Tivoli Friheden var med på idéen, og i fællesskab udviklede vi den, så den matchede det, de efterspugte.

Materialer & prototyper

Det er en omvendt designproces, at tage udgangspunkt i materialer, der allerede findes. Frem for at designe først, og producere bagefter, så var jeg på jagt i genbrugsbutikkerne først, og så derefter hjem og eksperimentere med designet.

 

Derfor måtte jeg eksperimentere og tilrette undervejs.

Jeg skitserede og lavede prototyper, for at holde styr på, hvordan jeg kunne bruge materialerne til at skabe et sammenhængende udtryk.

Da jeg fandt formlen på, hvordan lampeskærme kunne omformes til blomsterknopper, og plastikskåle, vandslager og teltduge var udemærkede materialer til kæmpe store blomster, som skulle holde til vind og vejr, gik det derud af med malerpenslen, symaskinen og skruemaskinen

Det endelige resultat

En sommeraften monterede jeg og mine hjælpere installationerne i Tivoli Friheden: En fotovæg bag en bænk, store blomster langs en bro og en blomsterring og to store blomster i et af de store træer i Tivoli Friheden.

Kun et skilt var produceret fra nyt, ellers var alt genbrugsmaterialer. Og udsmykningen holdt både farver og statur hele blomsterfestivalen, trods sommeren bød på både ekstrem varme og voldsomme regnskyld.

Bæredygtighed er en god historie

Det er godt for vores klode, at vi tænker bæredygtighed ind i vores virksomheder. Og det er også en interessant historie for medierne. Både jeg selv og Tivoli Friheden delte historien om processen på de sociale medier, flere lokalaviser var interesserede i historien, og de besøgende i Tivoli Friheden delte billeder på deres sociale medier.

Har du brug for udsmykning, som har et anderledes udtryk? Måske til messen, til receptionen eller et kundearrangement?

Så kan jeg hjælpe dig med alt fra idé til opbygning. Men det starter med en snak. Ring til mig på tlf. 2537 4002 eller skriv en mail til bettina@finurligheder.dk – så finder vi ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig?

Kreative hilsner
Bettina fra Finurligheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.