Jeg er fuldstændig vild med, at jeg hver dag arbejder for at udfolde børn kreative potentialer. Fordi jeg tror på, at kreativitet ikke kun er godt for den verden vi allesammen er en del af – men det er også godt for det enkelte menneske, at være i stand til at udtrykke sine idéer.

Vi har brugt lang tid på at udvikle konceptet bag Finurligheder. Vi vil nemlig ikke blot være en kreakasse, vi vil skabe en reel forandring i den måde vi er kreative sammen med vores børn på.

Min viden om den kreative proces stammer fra mange års arbejde med idé- og konceptudvikling og visuel kommunikation, og jeg har – kort fortalt – brugt de samme principper til at udvikle konceptet for Finurligheders kreative temakasser.

 

Det har været vigtigt for mig, at børnene ikke skal igennem en præstationskonkurrence, når de åbner en kasse fra FInurligheder, men i stedet udfolde sig kreativt på deres måde – der er derfor ingen bundne opgaver i vores kasser. I stedet har alle kasser et tema, som hjælper børnene med at fokusere deres kreativitet i et retning, og dermed også få idéer.

I stedet for instruktioner er der i kasserne inspirationsmateriale, som hjælper børnene – og deres voksne – med at spore sig ind på temaet. Kickstarte hjernen. Der er også vist eksempler på, hvordan man kan bruge materialerne og teknikker til at bearbejde dem. Men der er ikke noget, som er givet på forhånd. 

Og endelig er der materialerne. De skal være forskellige og kontrastfyldte. Med kontrastfyldt mener jeg, at der skal være både store og små, bløde og hårde, farverige og neutrale. Materialer med mange forskellige egenskaber, så børnene får muligheden for at stifte bekendtskab med dem og afprøve deres funktionalitet i praksis.

En del af materialerne udvikler vi selv – for eksempel tegner jeg alle mønstrene til papiret, vi skærer forskelligt træ i forskellige former, der er korkforme i sjove formater og laserskårne elementer, der giver mening i forhold til den kasse, de er en del af. På den måde har vi muligheden for, at gøre materialerne spændende for børnene at gå på opdagelse i.

Nu er det ikke fordi jeg tror, at fordi lille Anton åbner en Finurligheder-kasse, så er han klar til at indtage verden som den næste Elon Musk.

Men han tager et lille skridt på vejen.

Og det fede er, at han har det sjovt undervejs.

Kreative hilsner

Bettina

 

Skibskassen

Slip kreativiteten løs derhjemme med skibskassen. Kassen er fyldt med spændende materialer, så I kan lave tømmerflåder, sejlskibe, piratskibe – ja, faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser.

Alder: 6+

Kreative ideer kan understøttes – læs mere her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *