Lav hjemmelavet halloweenpynt af genbrugsmaterialer sammen med børnene. Det er sjovt, og jeg viser dig her, hvordan.
Til dette projekt har jeg brugt en skyrbøtte, en mælkekarton og materialer fra Halloweenkassen.


Indsamlingskurv af mælkekarton
Det skal du bruge:
- En mælkekarton
- Sort masking tape
- Sorte plastikedderkopper
- Limpistol og saks
Mælkekartoner er gode at bruge, fordi de er nemme at klippe i og ret stabile i deres form. Til denne indsamlingskurv har jeg brugt sort maskingtape og plastikedderkopper til at dekorere med. Med limpistolen har jeg lavet det klam edderkoppespind-effekt.
Se i videoguiden her, hvordan du laver kurven ud af mælkekartonen:
Indsamlingsbøtte af en skyrbøtte
Det skal du bruge:
- En rund plastikbøtte – for eksempel en skyrbøtte
- Et stykke sort silkepapir
- Tynd, sort snor
- Plastikedderkopper
- Limpistol og saks
Denne idé er ret nem at lave, da det ikke kræver den store fingersnilde.
Find en bøtte, for eksempel en skyrbøtte, og beklæd den med silkepapir. Jeg har blot stillet bøtten midt på et stykke sort silkepapir og stoppet kanterne ned i bøtten. Derefter har jeg viklet tynd, sort snor rundt om bøtten og bundet en hank i. Til sidst har jeg limet edderkopperne på med masser af lim fra limpisolen.

Beklæd en skyrbøtte med sort silkepapir

Bind sort snor omkring og bind en hank i

Lim edderkopper på med MASSER af lim fra limpistolen.
Jeg håber du har fået mod på at lave dine egne slik-indsamlingbøtter – rigtig god fornøjelse 🙂
Kreative hilsner
Bettina fra Finurligheder
Få hjælp til dette og andre kreative halloweenprojekter med Finurligheders Halloweenkasse.
I kassen er der materialer og guides til fem kreative halloweenprojekter for to børn i alderen 5-12 år.