Skibe

Slip kreativiteten løs med

Skibskassen

Her kan I få inspiration til, hvordan I bruger materialerne og lære teknikker, som er gode at bruge, når I vil lave skibe. Siden bliver løbende opdateret med nye teknikker og idéer.

https://finurligheder.dk/wp-content/uploads/2018/08/Skibskassen_2_600x600.jpg

Spændende materialer sætter gang i kreativiteten

Skibskassen er fyldt med spændende materialer, som I kan lave fine og finurlige skibe ud af. I bestemmer selv, hvor avancerede de skal være – og inspirationsmaterialet i kassen hjælper jer i gang.

Sådan laver I

En lille sejlbåd

Alle materialerne er fra Skibskassen

Hvem kan lave skibskassen?

Det kan være lidt svært at sætte materialerne sammen for de helt små fingre – så er der børn med under 6 år, så skal der nok være en voksen som er dedikeret hjælper. Den yngste vi har testet skibskassen på var Alberte på 4 år, og hun gik op i projektet med liv og sjæl. Morfar på 59 år var også med til at lave skibe – og vi skal hilse og sige, at han var mindst lige så opslugt af projektet som Alberte.

Alberte tester om skibet kan flyde – til højre er det skib som morfar lavede.

Til venstre er Alberte ved at teste, om hendes skib kan flyde. Det kunne det. Til højre ses morfars kreation.

En udfordring af de svære:

Lav et sejt piratskib

Alle materialerne er fra Skibskassen

https://finurligheder.dk/wp-content/uploads/2018/08/Finurligheder-piratskib.jpg

Kig på billederne i inspirationsmaterialet eller find billeder online af piratskibe. Kig på materialerne i kassen – hvordan kan I bruge dem til at lave et sejt piratskib? Husk, at det er helt okay, hvis ikke I laver det flotteste piratskib i første forsøg. Man må gerne prøve sig frem. Og det må også gerne være lidt svært.