Sådan laver I kræmmerhuse

Lav fine kræmmerhuse af flot julepapir med hank af deko-tape

Kræmmerhuse hører ligesom til, når der skal pyntes et fint juletræ – der skal jo være et sted, man kan putte alle julegodterne.

Jeg har lavet en lille video, der viser, hvordan I kan lave kræmmerhuse derhjemme. Jeg har brugt en papmache-kegle som skabelon, men I kan også bruge for eksempel en tallerken til at tegne en skabelon efter eller du kan printe en skabelon til kræmmerhuse her.

Det, skal du bruge:

  • Flot julepapir
  • Dekotape til hank
  • Perler, udskårne træstykker eller andet til at pynte med

Værktøj

  • Saks
  • Tuscher
  • Limpistol
  • Limstift

Sådan gør I

Tegn en kvart cirkel i den ønskede størrelse på et stykke papir. Klip ud, og lim den sammen til en kegle.

Jeg har brugt en papmache-kegle til skabelon. Den er også god at forme kræmmerhuset omkring, og den kan jo så bruges igen og igen til flere kræmmerhuse.

Lav en hank ud af to stykker deko-tape, som du taper sammen. Det ene stykke skal være længere end det andet – så du kan klistre enderne fast i kræmmerhuset.

Pynt kræmmerhuset med stjerne, hjerter, perler eller andet fint pynt.

Rigtig god fornøjelse!

Kreative julehilsner

Bettina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *