Bring foråret indenfor og lav et træ med en fuglerede sammen med børnene. Et sjovt lille kreaprojekt til påsken.
Det skal I bruge:
- En tynd papkasse
- Fjer
- Trækugler
- En lille skål
- Små korkpropper, eller lignende
- Papir
Værktøj:
- Saks
- Limpistol
- Limstift
- Tusch
Sådan gør I:
Lav et træ ud af papkassen. Tegn træet på papkassen, og lav en lille fod, så træet kan stå.
Klip blade ud af papir og lim dem på træet.
Lav en fuglerede ud af fjer og en lille beholder.
Lav fugleunger ud af trækugler og små korkpropper. Klip en foldet trekant ud, som I bruger som næb. Tegn prikker som øjne.
Lim til sidst reden fast i træet og fugleungerne fast i reden.
Træet med fugleungerne vil pynte fint på påskebordet 🙂
God fornøjelse!
Kreative hilsner
Bettina
One reply on “Påskekrea: Træ med fuglerede“