Kreative idéer til hjemmeskoling

Hjemmeskoling er et begreb, som de fleste forældre er blevet bekendte med de seneste år – læs med og få tre kreative projekter, der sætter gang i kreativiteten i hjemmeskolen.

Det er sin sag at få hverdagen til at hænge sammen, når skolerne er lukkede og vi pludselig skal have hjemmeskole og hjemmearbejde til at gå op i en højere enhed. Og måske har du endda børn i forskellige aldre hjemme, der alle har forskellige behov. Jeg har listet tre kreative idéer til hjemmeskolen herunder.

Kreativ idé nr. 1:

Lav kreative projekter med papir

Finurligheders gratis print-selv-hæfte indeholder kreative idéer, til ting børn kan lave med papir. Børn fra 7-8 år kan sagtens sidde med selv, da der er vist billeder af, hvordan de skal gøre. Og lad dem gå med idéerne, hvis de begynder at lave andre ting ud af papir – det er godt for kreativiteten, når den får lov at løbe og de afviger fra manualen.

Idéerne i hæftet kræver ikke mange materialer, og mon ikke I kan finde det meste derhjemme. I kan bruge Finurligheders mønstrede papir, avispapir eller siderne fra gamle magasiner kombineret med dåser, vinpropper (Som der måske også er et par ekstra af, fordi vi er så ufattelig meget hjemme…) og syltetøjsglas. Det er flot og dekorativt, og så er det bæredygtigt.

Print gratis hæftet “Kreative idéer med papir” og slip kreativiteten løs med meget få materialer I allerede har derhjemme. Så har du til et par timers kreativ aktivitet, som ungerne selv kan lave.

Kreativ idé nr. 2:

Lav robotter af skrald

Saml dåser, syltetøjsglas, vinpropper, mælekartoner og andet emballage fra køkkenet lad børnene bygge deres helt egne robotter.

En mælkekarton kan blive til en ganske udemærket robot 🙂

Kreativ idé nr. 3:

Isbutik af modellervoks og æggebakker

Det bliver lidt sjovere at lære at lægge sammen, hvis det er med hjemmelavede penge, man kan købe for i sin hjemmelavede isbutik. Lav is af æggebakker, modellervoks, pap, papir og ispinde og jeres helt egne penge af for eksempel mælkelåg.

Jeg håber du er blevet inspireret til kreative projekter, du kan lave med børnene i hjemmeskolen.

Kreative hilsner
Bettina fra Finurligheder

Finurligheder nyhedsmail monsterkit

Tilmeld dig Finurligheders kreative univers

– og få kreative idéer direkte i din indbakke. Når du tilmelder dig får du med det samme Monsterkittet – lige til at printe ud.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *