I ferien melder spørgsmålet

“Hvad skal vi lave?”

sig med jævne mellemrum. Kedsomhed kan give anledning til, at børnene selv får muligheden for at tænke ud af boksen – så det er ikke altid, at jeg sætter dem i gang med en aktivitet. Så må de selv finde på.

Men nogle gange, kan jeg godt mærke, at der er brug for at jeg hjælper dem i gang. Det kan også være, at søskende-stemningen er blevet lidt… intens. Så de lige har brug for et sceneskifte.

Derfor kan det være rigtig fint med en aktivitet, som ikke kræver de store fysiske udfoldelser. Til gengæld styrker det den kreative muskel – og det er jo ikke så ringe endda.

Sådan sætter du gang i børnenes kreativitet:

  1. Find diverse materialer frem: papir, fjer, papkrus, vatkugler, filtkugler eller hvad du nu har – og sæt dem midt på bordet.
  2. Find de værktøjer frem, som du synes skal bruges. Limstift og saks er næsten et must, og har du en limpistol giver det mulighed for at lave lidt vildere ting.
  3. Sæt et tema. Det afhænger jo naturligvis lidt af hvilke materialer du har tilgængeligt, men det kunne være “Klovne” eller “Lav et ferieminde”.

Så kan børnene – og du selv – slippe kreativiteten løs. Tillad også dig selv at være kreativ, og lav dine egne kreationer. Faktisk hjælper det mange børn, som måske har lidt svært ved at finde på, at se på en voksen lave noget. De starter måske med at kopiere det, du gør. Men på et tidpunkt gør de det til deres eget.

https://finurligheder.dk/wp-content/uploads/2018/07/kreativ-i-ferien-2-640x320.jpg

Hvis ikke lige du orker at løbe rundt i diverse hobby-butikker, eller jeres krea-samling derhjemme er lidt træt, så kan du bestille en temakasse i vores webshop, hvor du kan få tilsendt en kasse med alle de materialer du skal bruge for at lave et kreativt projekt sammen med 1-3 børn.

I kasserne er også inspirationsmateriale, som hjælper jeg i gang med at lave jeres egne, unikke kreationer.

https://finurligheder.dk/wp-content/uploads/2018/07/kreativ-i-ferien-3-640x320.jpg

Hos Finurligheder er vi vilde med kreativitet, og vi vil så gerne inspirere til, at flere børn – og deres voksne – slipper deres kreativitet fri.

Vores temakasser er udviklet, så alle i familien kan være med. Inden vi sætter en kasse til salg på webshoppen, har vi altid testet den på en workshop sammen med både børn og voksne. Og det er ret fedt at opleve, hvordan alle går til opgaverne med krum hals. Og hvordan både voksne og børn lader sig inspirere af hinanden.

Jeg håber du har fået lyst til at hoppe ud i et kreativt projekt sammen med familien.

Rigtig god fornøjelse.

Kærlig hilsen

Bettina

https://finurligheder.dk/wp-content/uploads/2018/06/Portrait_Bettina_400x400-160x160.jpg

PS: Vores temakasser går også rigtig godt i spænd med børn og bedsteforældre 😉

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få

Print selv MONSTER-kittet

Lige til at printe ud, så I kan lave farlige, grimme, søde og finurlige monstre derhjemme.

https://finurligheder.dk/wp-content/uploads/2018/09/Monster-kit-blaa.jpg

Finurligheder på Instagram

Bliv inspireret til kreative projekter med børnene og få et kig bag kulisserne, når vi udvikler kasserne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *