Kogebogen, der viser vejen til smagfuld kommunikation

Du kender den godt – talemåden om, at for mange kokke fordærver maden.

Det samme er tilfældet, hvis der er flere forskellige, der kommunikerer for en virksomhed eller organisation. Hvis ikke der er en kogebog med opskrifter på, hvilke ingredienser der skal bruges, så bliver det hurtigt en samsurium at alle mulige forskellige ingredienser – og det er ret usandsynligt at alle ingredienser falder i god smag hos målgruppen. Måske bliver det endda så dårlig en smagsoplevelse, at I mister kunder, følgere eller brugere på det.

Derfor er det vigtigt, at alle kokke følger den samme opskrift og bruger de rigtige ingredienser. Og det er uanset om der skal laves hjemmeside, trykkes kataloger, I skal på messe eller noget helt fjerde.

Kogebogen, når det komme til kommunikation, er brandguiden. Og opskriften er  desigmanualen.

En brandguide definerer organisationen formål, værdier, visioner og mål. Den beskriver konceptet, produkterne og målgruppen. Og den beskriver hvilke budskaber I skal kommunikere uanset hvor I møder målgruppen.

Designmanualen er opskriften på, hvordan I sammensætter ingredienserne. Ingredienserne er logo, fonte, farver, billeder/grafik og andre visuelle virkemidler.

Hvis du synes, at den måde I kommunikerer på i din virksomhed eller organisationer er et stort rod, og der ikke rigtigt er noget sammenhæng i det – så er jeg lige her til at hjælpe dig med at få styr på det. Lad os tage en snak om, hvordan vi får styr på rodet, smidt det ud, der ikke gør godt, fremhævet det, der virker og udviklet de ingredienser, der sætter prikken over i’et og adskiller jer fra konkurrenterne.

Kreative hilsner

Bettina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *