Børn & Fritid er et gratis magasin til børnefamilier, og de henvendte sig til Finurligheder, fordi de havde læste blogindlægget om naturlig julepynt, og gerne ville gengive det i deres magasin.
Finurligheder leverede billeder, guides, illustrationer og tekst – og så var der indhold til et dobbelt opslag i oktober-udgaven af magasinet, som sætter fokus på jul i børnehøjde.
Kreative idéer til dine læsere
Har du også børnefamilier som målgruppe, og er på udkig efter indhold, som inspirerer læserne til at være kreative sammen med børnene? Så kan et samarbejde med Finurligheder måske give mening.
Finurligheder kender målgruppen børnefamilier rigtigt godt. Vi inspirerer nemlig på daglig basis denne målgruppe til at slippe kreativiteten løs. Vi gør det via vores Instagram, nyhedsmail og i kreamagasiner og kreakasser, som vi udvikler og sælger i kreashoppen.
Når du samarbejder med Finurligheder, så er det et samarbejde, der bygger på respekt for børn og deres kreativitet. Vi ser det nemlig som vores fornemmeste opgave, at give børnene mentale pusterum og hjælpe dem med at udvikle og udfolde deres kreativitet.
Vi fokuserer på, at det indhold vi laver skal være af høj kvalitet – både indholdsmæssigt og æstetisk. Det gælder både de idéer vi udvikler og det materiale vi skaber.
Bag Finurligheder står jeg, Bettina Skindstad, som er designer og konceptudvikler. Jeg samarbejder med et tæt hold af dygtige eksperter, og ved større projekter sammensætter jeg et hold, der leverer top-professionelle løsninger.
Kontakt mig, hvis du tænker her er grobund for et samarbejde eller læs mere om måden vi arbejder på i Finurligheder.
Kreative hilsner
Bettina fra Finurligheder