Jeg har længe lavet hjemmelavet modellervoks til børnenes kreative projekter. Det er nemt, billigt og så ved man hvad der er i.
De ting du skal bruge for at lave hjemmelavet modellervoks er alt sammen noget du kan finde i de fleste dagligvarebutikker. Og så tager det fem minutter at lave.
Det skal du bruge
2 dl salt
5 dl mel
2 spsk citronsyre (Som er godkendt til levnedsmiddelbrug)
1 tsk olie
5 dl vand
Frugtfarve eller pastafarve til at farve modellervoksen
Sådan gør du
Put alle ingredienserne i en gryde og tænd for blusset.
Rør godt rundt i 3-4 minutter, imens massen varmes op.
Når voksen har samlet sig, tages gryden af blusset og køles af indtil du kan røre ved det uden at brænde dig.
Del modellervoksen i mindre klumper, og farv det med frugtfarve eller pastafarve.
Du kan putte voksen i et glas med tæt låg eller en frysepose og gemme det et godt stykke tid i køleskabet.
God fornøjelse 🙂
Kreative hilsner
Bettina fra Finurligheder
One reply on “Hjemmelavet modellervoks“