GROBUND for et bæredygtigt samarbejde

Én af grundende til, at jeg startede Finurligheder for lidt over to år siden, var fordi jeg gerne vil inspirere børn og voksne til at tænke mere kreativt. Fordi jeg ser det, at tænke kreativt som en vigtig brik, når vi i fællesskab skaber en bedre fremtid. For os selv, hinanden og den verden vi alle er en del af.

Noget andet, som også er vigtigt for en bedre fremtid er, at vi passer bedre på vores jord. At vi er mere ansvarlige, når vi producerer og forbruger. Og derfor arbejder jeg lige nu på, at bringe Finurligheder i en mere bæredygtigt retning. Finurligheder papiret er både bæredygtig produceret og 100% nedbrydeligt – også trykfarven, hvilket ellers sjældent er tilfældet. Og så har jeg en del kork og træ i mit sortiment, samt jeg fravælger materialer, som jeg ikke selv kan stå inde for.

Og i skrivende stund er jeg ved at etablere et spændende samarbejde med en virksomhed, som i hvert fald er bæredygtig. Nemlig GROBUND, som designer og producerer bæredygtigt og økologisk tøj. De er bæredygtige fordi de dels arbejder med princippet “slow fashion”, så du kan bruge dit tøj i MANGE år, dels producerer de økologisk og ansvarligt på GOTS-certificerede fabrikker.

Ud af GROBUND er vokset GROBUND mini, fordi de kunne se en mening i at lægge de mindre styles ind mellem de store styles i produktionen – og dermed undgå spild. Og resultatet er smukt og lækkert børnetøj, som ligger i så fin tråd med deres voksentøj.

Mit designerhjerte er glad, og Mette og Katrine, som er stiftere og ejer af GROBUND arbejder ud fra de samme værdier som jeg og resten af teamet i Finurligheder, og det giver derfor mening at vi samarbejder.

Vi har ikke detaljerne på plads endnu, men vi arbejder videre – indtil videre over Skype, men forhåbentlig bliver det snart muligt igen at sidde sammen og skabe nye idéer 🙂

Jeg ser i hvert fald frem til et givende og skabende samarbejde med to andre passionerede iværksætterkvinder.

Mange hilsner

Bettina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.