DIY Halloweenpynt: Garnspøgelser

Du får her en idé til, hvordan du kan bruge garnrester til at lave halloweenpynt sammen med børnene. Brug garnrester til at lave små spøgelser. Det kræver en smule fingersnilde at lave dem, så mindre børn skal have hjælp af en voksen. Men børn på 7-8 år kan godt lave dem selv, især hvis du lige hjælper i gang og I laver de første par stykker sammen.

Jeg har lavet en videoguide, som du kan se nederst på siden.

Alle materialerne er en del af Halloweenkassen, hvor du udover dette projekt også får guides og materialer til fire andre halloweenprojekter. Du kan købe halloweenkassen lige her.

Materialer:

  • Garnrester – jeg har brugt hvid, men hvem siger spøgelser skal være hvide?
  • Perler til øjne
  • Evt. sytråd

Værktøj:

  • Saks
  • Limpistol
  • Evt. en synål

Sådan laver du garnspøgelserne:

  1. Start med at vikle garnet mange gange om fire fingre – jo større hånd, jo større spøgelse

2. Når du synes spøgelset er tyk nok, binder du en snor omkring garnet imellem dine to øverste fingre.

3. Klip garnbundtet op forneden. Pas på ikke at hive for meget i garnet, så det kommer ud af facon.

4. Sy evt. toppen sammen med nål og tråd, hvis du synes hovedet er for løst.

5. Lim mørke perler på med en limpistol som øjne.

Du kan bruge spøgelserne til en uhyggelig ranke…

… eller som uhyggeligt bordpynt til Halloweenfesten

Videoguide til garnspøgelser:

Kreakasse til Halloween

Inspirationshæfte med kreative halloweenprojekter og de materialer, I har brug for, for at lave projekterne derhjemme.

Passer til børn i alderen 5-12 år, og der er nok materialer til timevis af krea(u)hygge for 1-2 børn.

Kreakasse Halloween

Jeg håber du er blevet inspireret til at være kreativ i børnehøjde.

Kreative hilsner
Bettina fra Finurligheder

Følg med på Instagram:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.