Børnemenuen på den gode café består af friturestegte, langtidsfrosne klumper, som engang har været en kylling i et bur.
I legetøjsbutikken kan man købe børnemakeup i glimmerfarver direkte importeret fra Kina.
Plastikbjerget fra legetøjsemballagerne tårner sig op, når børnene får det, de ønsker sig til jul. Og legetøjet indeni har måske ingen eller virkelig ringe funktion. Men billedet på kassen var flot, og det så ud som om børnene havde det virkelig sjovt!
Jeg bliver så ærgelig, når jeg møder produkter eller services, der henvender sig til børn – men ikke kan mærke noget andet formål bag, end at der skal tjenes penge.
For helt ærligt – så mener jeg at vi har et kæmpe ansvar, når vi henvender os til børn med produkter elller services. Selvfølgelig er der forskel på, hvad vi opfatter som god kvalitet, og hvad det er vi gerne vil give vores børn videre. Men det er så ærgeligt, når gode intentioner om at skabe værdi for børnene falder til jorden, og i stedet for at skabe værdi bare skaber mere larm, affald og ligegyldighed.
Eller endnu værre – holder børnene fast i uheldige mønstre, som ikke hjælper dem senere i livet.
Derfor er det så vigtigt, at inden vi begynder at udvikle til børn, at gør os tre ting klart:
– Hvad er FORMÅLET med projektet?
– Hvilen VÆRDI vil vi skabe for børnene, deres omgivelser og den verden, vi alle er en del af?
– HVOR vil vi gerne skabe den positive forandring?
Da vi udviklede Finurligheders Kreative temakasser var FORMÅLET at hjælpe flere børn med at slippe kreativiteten løs, og træne den kreative muskel, der handler om at kunne finde nye løsninger uden en manual.
VÆRDIEN for børnene var, at det skulle være sjovt og motivere dem til fordybelse, værdien for de voksne var, at det skulle være nemt, at være kreative med deres børn (Fordi så gør de det nemlig), og så tror vi i Finurligheder fuldt og fast på, at når vi hjælper vores børn med at slippe kreativiteten løs, så får vi en generation af mennesker, der i fællesskab kan finde løsninger på komplekse problemstillinger – til gavn for samfundet og den verden vi alle er en del af.
Og der, HVOR vi gerne ville skabe forandringen var DERHJEMME.
Når man har de tre ting på plads – FORMÅL, VÆRDI og KONTEKST – så har man et godt fundament for sin udviklingsproces. Og det gode er, at når man starter med at definere de tre ting, så har man allerede rammen for, hvilke budskaber der skal kommunikeres, når projektet skal op at flyve.
Kreative hilsner
Bettina
Du er altid velkommen til at tage fat i mig, hvis du tror jeg kan bidrage positivt til dit projekt. Giv mig et kald på 2537 4002, eller send en mail til bettina@skindstad.dk, så tager vi den derfra 🙂