Brandingstrategi – den komplette guide

En brandingstrategi er et værktøj, som hjælper dig med at bygge den virksomhed, du ønsker. Brandingstrategien giver dig et overblik over, hvordan du kontinuerligt opbygger en relation til din målgruppe, og hjælper dig med at tage bedre valg, når du udvikler nye koncepter og laver markedsføring.

Brandingstrategien sikrer dig, at du hele tiden udvikler din virksomhed hen mod kunderne, på en måde, som du kan stå inde for.

Herunder kan du læse den tilgang Finurligheder har til branding, og forhåbentlig finder du svar på nogle af de spørgsmål du har omkring branding. Og ellers er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt for en uddybende snak.

I denne guide får du svar på:

Brandingstrategi

Hvad handler branding om?

Branding handler i bund og grund om at skabe et sammenhængende udtryk for din virksomhed, så omverdenen opfatter din virksomhed på den måde, du ønsker.

Branding er din virksomheds identitet. Det indtryk, din virksomhed gør på omverdenen. 

Det er en god investering at få styr på din brandingstrategi, for den siker at du:

Tjek

fremstår professionel og troværdig, fordi det du udtrykker stemmer overens med den oplevelse andre får, når de er i kontakt med din virksomhed.

Tjek

får mere ud af din markedsføring, fordi du måned for måned bygger videre på det samme fundament. Du opbygger kontinuerligt kendskab til din virksomhed, frem for at bruge en masse tid, penge og energi på sporadisk markedsføring.

Tjek

knytter tættere bånd til kunder og medarbejdere, så dem du har bliver, og du skal bruge færre kræfter på at tiltrække nye.

Hvad indeholder en brandingstrategi?

En brandingstrategi er en beskrivelse og visualisering af din virksomhed, og definerer dit overodnede virksomhedskoncept. En brandingstrategi udarbejdet af Finurligheder indeholder typisk:

✅ Formålet med din virksomhed og hvilke værdier den bygger på

✅ Visionen for virksomheden og de overordnede mål

✅ Målgruppebeskrivelse

✅ Koncept- og produktbeskrivelser

✅ Valg af markedsføringskanaler

✅ Overordnede budskaber

✅ Din virksomheds visuelle udtryk

Har du styr på din retning, produkter og budskaber?
– men har brug for hjælp til at opdatere eller udvikle din virksomheds visuelle udtryk?

Få et sammenhængende og professionelt visuelt udtryk på hjemmeside, sociale medier, i markedsføring og salgsmaterialer med en visuel identitet designet af Finurligheder.

Hvilke typer branding er nødvendig for din virksomhed?

Virksomheder er forskellige, og hvilken type branding din virksomhed har brug for, afhænger af, hvilke ressourcer og kompetencer du har til rådighed og hvad dit mål med branding er. 

Du får en kort gennemgang af de forskellige typer branding her:

 

Virksomhedsbranding – eller coorperate branding
Virksomhedsbranding er den overordnede branding for din virksomhed, og den måde din virksomhed generelt udtrykker sig overfor omverdenen. 

 

Dit personlige brand
Er du virksomhedens ejer eller en tydelig frontfigur for din virksomhed, giver det mening også at kigge på dit personlige brand. Ikke fordi du pludselig skal ændre din personlighed – bare rolig. Men du får nogle redskaber, der gør det nemmere for dig at agere professionelt og bruge de rigtige platforme til at nå ud til kunderne.

 

Medarbejderbranding
Har du brug for at gøre en ekstra indsats for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Det er ikke sikkert, at de specialister du har brug for at ansætte i din virksomhed, nødvendigvis responderer på den samme branding, som dine kunder. Hvis du for eksempel har en primær målgruppe, som er seniorer, men du skal tiltrække unge tech-talenter, skal der differentieres i måden du kommunikerer på. Og sikkert også på nogle andre platforme, end der, du normalt kommunikerer for din virksomhed.

 

Koncept- eller produktbranding
Har du en større virksomhed har du måske flere koncepter, som henvender sig til forskellige målgrupper. Derfor er det nødvendigt at kigge på hvert enkelt koncept, så de får deres eget udtryk, men stadig hænger sammen med virksomhedens overordnede brand.

Hvad er god branding?

God branding er branding, som hjælper dig med at tage din virksomhed i den retning du ønsker, og sikrer at din virksomhed er relevant for sin målgruppe. 

 

God branding afspejler den reelle oplevelse
Det betyder, at det du siger du gør, også er det, du gør. Det kan ikke hjælpe noget, at du signalerer, at din virksomhed er nem at få fat i, hvis kunderne konsekvent ringer forgæves. Eller at du er “smart i en fart”, hvis du i virkeligheden er velovervejet og struktureret.

 

God branding skiller sig ud fra konkurrenterne
Du skal ikke være bange for at skille dig ud. Og den, der skiller sig ud, behøver IKKE at være den der råber højest, er mest pågående eller den med de vildeste farver… At skille sig ud handler om at tage de valg, der passer til dig og din virksomhed og ikke være så bange for at gå andre veje end alle de andre.  

 

God branding henvender sig til den rigtige målgruppe
Det er rigtig, rigtig vigtigt, at du er skarp på din målgruppe. Ellers bruger du en masse krudt på at ramme dem, der enten aldrig vil købe af dig alligevel eller dem, der bliver skuffet over det, du kan levere. Kort sagt; dårlig branding tiltrækker de trælse kunder og koster din virksomhed dyrt i længden. God branding tiltrækker de rigtige kunder og knytter dem tættere til din virksomhed, så du skal bruge færre ressourcer og kan optimere dit udbytte.

Har du brug for hjælp til din brandingstrategi?

Lad os tage en snak om, hvordan Finurligheder kan hjælpe dig videre.

Hvad er forskellen på branding og markedsføring?

Branding og markedsføring hænger uløseligt sammen. Branding er den overordnede strategi, som du holder dig til, når du udarbejder indhold til din markedsføring. Man kan sige, at branding er en kontinuerlig opbygning af kendskab til din virksomhed, og markedsføring fokuserer på at skabe salg af specifikke produkter. Branding er det, der gør at andre kan lide din virksomhed. Markedsføring er det der gør, at andre køber virksomhedens produkter.

 

Når du via branding kontinuerligt opbygger en relation til din målgruppe, får du meget mere ud af din markedsføring; Det er nemmere at sælge, og du skal bruge færre markedsføringskroner på at opnå resultater. Simpelthen fordi din målgruppen kender din virksomhed, og det, den står for i forvejen. 

Hvad koster en brandingstrategi?

Prisen på en brandingstrategi kommer an på, om du har et godt fundament, som vi kan gå i gang med at bygge på, eller om vi først skal gå i dybden med andre væsentlige ting, inden vi når til brandingstrategien.

Prisen afhænger også af, om du blot har brug for lidt puf i den rigtige retning, eller et skræddersyet forløb.

Du er velkommen til at kontakte mig til en gratis afklaringssamtale. Efter samtalen modtager du en procesbeskrivelse samt pris, og du kan i ro og mag beslutte, om et samarbejde giver mening for dig.

NB: Du får altid en udførlig procesbeskrivelse og nøjagtig pris på netop din opgave, inden vi går i gang.

Er du klar til at komme i gang med din brandingstrategi?

– kontakt mig, så finder vi en tid til en gratis afklaringsamtale

Ring til mig på T: 2537 4002 eller skriv en mail til bettina@finurligheder.dk

Med venlig hilsen
Bettina Skindstad Ebert
Indehaver, Finurligheder

Finurligheder_LinkedIn_ikon
Instagram

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *