
Finurligheder er et designstudio med fokus på børn og kreativitet
Jeg tror på, at vi alle har idéer, der kan skabe positiv forandring for os selv, samfundet og den verden vi alle er en del af. Og de idéer kan vi gøre til virkelighed, når vi er i stand til at udfolde os kreativt.
I Finurligheder er børn omdrejningspunktet i de projekter jeg arbejder med. Mit visuelle udtryk er legende, æstetisk og udviklet på børnenes præmisser.
Jeg er din kreative samarbejdspartner på projekter, der har til formål at skabe magiske øjeblikke og bedre muligheder i fremtiden for børn og deres voksne.
Kreative hilsner
Bettina fra Finurligheder
Designer og konceptudvikler

Børn som målgruppe forpligter!
Arbejder du med børn som målgruppe? Og mener du også, at vi der har børn som målgruppe har et særlig ansvar for, at udvikle løsninger, der skaber værdi for børnene – både nu og i fremtiden? Og tror du på, at gode samarbejder, hvor vi spiller hinanden gode, giver de bedste løsninger? Så er et samarbejde med Finurligheder måske noget for dig.